Danish Support to organisation of small fishermen in the Philippines
PUGAD’s first project is to support the creation of a fishing cooperative on the islands Samar in the central Philippines. Samar is located in the eastern part of the central Philippines, Visayan. On the eastern part of the Island on coast, is the town Villareal. The town dates back to the pre-Spanish era known as “Umauas”.
The Spanish came in 1596 and the area was declared a Pueblo (town) in 1768 and in 1863 it changed to the name Villareal. The municipal has approximately 23.000 hectares land, where 70 percent is used for agriculture, the aquaculture uses about 500 hectares and about 6000 hectares is forest (tropical jungle).
The municipal has approximately 25.000 inhabitants, 40 percent are under age 15. The town has about 15.000 inhabitants and 38 nearby Barangays (villages) where the remaining 10.000 live. It is three of these fishing villages that is part of our project: Guinbalangawan, Cabadsan og Lamingao.
Samar is one of the most neglected areas in the Philippines. Mostly because the infrastructure is completely undeveloped, in a very inaccessible area, with a long tradition of migration.
The basic problem is poverty in an area with limited business opportunity. And an economic, social and political power structure, where the political elite is so powerful that there is no tradition of believing in own strength, or belief in the ability to change the surrounding conditions. As a result poverty worsens year after year.
Organising approximately 70 small fishermen in a cooperative, was a very big step. In the beginning it was about getting capital for boats with equipment and nets, and about getting better prices by selling the catch collectively. One of the problems is that small fishermen are the least organised of all.One thing is creating the co-operative, a much more challenging aspect is making it work in practise and efficient.
The first step was to build a communion house and 30 fishing boats in cooperation, and to conduct ongoing board meetings and general assemblies. Having an agenda and making everyone speak during the meetings and respecting that everyone has the same rights, is something new and profound.
PUGAD has had many discussions with our partners, and believes it is a preconditions for successful cooperation, that the organisation is open and democratic. Therefore we have decided that the project should revolve around education and more education. We have to organise basic courses about how to contain and treat the catch, and about safety and sales, including accounting, marketing, and making sales and purchase reports.
They need organisation. They can only obtain a better standard of living through progress in their business and their organisational skills. Today the average income for the participating families approximately 2 US$, the main objective is to lift this group from the extreme poverty, and at the same time empower everyone involved, so that they can avoid marginalisation, and become role models.
It is a fundamental element in the project that women are included in all faces and that they have an independent production, and competences and skills they do not have today. At the end of the project we want more active women in the cooperative than today. The projects primary target is the 70 members from the cooperative in the three fishing villages – all in all somewhere between 400 –500 people.
Today 80 percent of women are domestic. 60 percent of the women only have only been in school 1 to 5 years, a part is analphabetic and only 5 percent have a secondary education. It is these 5 percent that are activated with a project that can permanently change their life situation and bring them our of their marginalised and excluded position in society.
PUGAD’s success criteria are the following; the coops gets more capacity, more members, contact to other cooperatives. That board and members get training in running the coop as a production company, and the coop will function as an organisational unit.
Members get practical experience with democratic management, member interaction and get confidence in own capacity and potential. Included in this point is the criteria that as many women as possible are involved in the daily operations and management and that women get their own independent production and learn to be a part of the work force.
Goals:
- Members of the coop will have their daily income doubled within 18 month
- Creation of small pickery, run collectively by the woman in the coop
- Execution of the scheduled seminars, trainings activities and education courses
If we succeed in the above, we will have eliminated the middle men, who until recently have given the fishermen boats and equipment and in turn bought their entire catch at low cost.
Through a coop that owns the equipment and has organisational capacity, and through the necessary training and qualification, we can create a substantially higher basis of income, include women in the production through a diversified production (incl. pickery).
The result being a higher knowledge and education level, higher income, and better living standards, and last but not least the faith in own capacity and resources. This way the effect reaches beyond the local area, as the coop becomes a role model and of exercising the right to organise labour, and demand action from the central as well as local authorities.
The last point is a decisive factor in DANIDA’s civil society strategy that focuses on the individual’s rights in any society. PUGAD will follow this project very close and keep all stakeholders updated about the development via our website.
We hope you will take a look and we appreciate comments and advice about future of the project.
Einer LyduchPresident of PUGAD
:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Dansk støtte til organisering af småfiskere i Filippinerne
PUGAD’ s første projekt er støtte til et fiskerikooperativ på øen Samar i det centrale Filippinerne. Samar er beliggende i den østlige del af det centrale Filippinerne, Visayan.På øens vestlige del ud til kysten ligger byen, Villareal. Byen daterer sig tilbage til den pre-spanske tid kendt under navnet Umauas. Spanierne ankom i 1596 og området blev udnævnt til en pueblo ( by ) i 1768 og i 1863 skiftede den til navnet Villareal.Kommunen har ca.23.000 ha. areal, hvoraf 70% anvendes til landbrug, akvakulturen bruger ca. 500 ha. og ca. 6000 ha. er skov ( tropisk jungle )Kommunen har ca. 25.000 indbyggere, hvoraf 40% er under 15 år. Selve byen har ca.15.000 indbyggere og 38 omkringliggende barangays ( landsbyer ) de resterende ca. 10.000 Det er tre af disse fiskerilandsbyer, der er med i projektet : Guinbalangawan, Cabadsan og Lamingao.Samar er et af de mest negligerede områder i Filippinerne. For det første fordi infrastrukturen er fuldstændig mangelfuld i et svært, ufremkommeligt område og dertil kommer en lang tradition for migration/udvandring.Det grundlæggende problem er fattigdom i et område med begrænsede erhvervsmuligheder, en økonomisk, social og politisk magtstruktur, hvor den politiske elite sidder tungt på magten, og hvor der derfor ikke er tradition for at tro på egne kræfter og på at det kan lade sig gøre at ændre på tingenes tilstand. Derfor viser situationen år for år at fattigdommen forværres.Derfor var det et stort skridt fremad, da det lykkedes at organisere ca. 70 småfiskerfamilier i et kooperativ. Ved starten drejede det sig om at skaffe kapital til både med grej og net og om at opnå bedre priser ved at sælge fangsten i fællesskab. Et af problemerne er, at småfiskere er de mindst organiserede af alle. Derfor er det et at oprette kooperativet; noget helt andet er at få det til at fungere praktisk og effektivt. Derfor har de første tiltag været at bygge et forsamlingshus i fællesskab, at bygge 30 fiskerbåde ligeledes i fællesskab og at afholde jævnlige bestyrelsesmøder og medlemsmøder. Bare dette at have en dagsorden, lade alle komme til orde under møderne og respektere at alle har de samme rettigheder er noget ganske nyt.PUGAD har haft mange og lange diskussioner med vores partner om, at en forudsætning for samarbejdet er, at organisationen er åben og demokratisk. Derfor er der lagt afgørende vægt på, at projektets omdrejningsakse er uddannelse, uddannelse og atter uddannelse. Der skal organiseres kurser i helt basale emner, så de kan få viden om angstens opbevaring, behandling, sikkerhed og om salg, herunder om regnskab, markedsføring og udarbejde daglige købs- og salgsrapporter. Og de mangler organisering. Derfor kan de kun få bedre leveforhold ve dat blive bedre til deres erhverv og gennem organisering..I dag er gennemsnitsindkomsten for de deltagende familier ca. 2 US$ om dagen. Derfor er hovedmålet at løfte denne gruppe ud af den værste fattigdom, men samtidig er det en empowering proces, hvor den samlede effekt er, at de involverede folk bliver i stand til at komme ud af deres nuværende marginalisering og på sigt kan tjene som rollemodeller for deres omgivelser.Det er et bærende element i projektet, at kvinderne inddrages i alle faser, at de får en selvstændig produktion, at de får erhvervet nogle kundskaber og færdigheder de ikke besidder i dag og at der ved projektets ophør er mange flere aktive kvinder i kooperativet end i dag.Projektets primære målgruppe er de ca..70 medlemmer fra kooperativet i de tre fiskerilandsbyer – alt i alt et sted mellem 400-500 mennesker. Det sociale mønster er i dag, at 80% af kvinderne er hjemmearbejdende ( børnepasning, madlavning og gå til hånde),60 procent af kvinderne har kun 1-5. klasses skolegang, en del er analfabeter og kun 5 procent har en ungdomsuddannelse. Det er disse folk, der sættes i gang med et projekt, der en gang for alle kan ændre på deres livssituation og bringe dem ud af deres marginaliserede og ekskluderende position i samfundetHelt konkret er PUGAD’ s succeskriterier følgende:- at kooperativet får en større kapacitet, flere medlemmer, får kontakt til andre kooperativer, at bestyrelsen og medlemmerne får en træning i at få kooperativet til at fungere hensigtsmæssigt som en produktionsvirksomhed.- at kooperativet kommer til at fungere som en organisatorisk enhed, at medlemmerne får praktisk erfaring med demokratisk ledelse, medlemsinvolvering og får tillid til egne kræfter og potentialerSamt som en underindikator under dette punkt, at der inddrages så mange kvinder som muligt i den daglige drift og ledelse, at kvinderne får sin egen selvstændige produktion og lærer at indgå som en naturlig del af arbejdsfællesskabet.At kooperativets medlemmers daglige indkomst fordobles i løbet af 18 måneder.At der oprettes mindre svineopdræt, der drives i fællesskab af kvinderne i kooperativet.At de planlagte seminarer, træningsaktiviteter og uddannelseskurser gennemføres.Lykkes dette, så lykkes det også af få udfaset de mellemmænd, der indtil fornylig har forsynet fiskerne med både og udstyr og opkøbt fangsten.Gennem et kooperativ med eget udstyr, organisatorisk kapacitet og den nødvendige træning og opkvalificering kan vi skabe et betydeligt højere indtægtsgrundlag, inddrage kvinderne i produktionsforholdene gennem en diversificeret produktion, der som slutresultat har betydet et højere videns- og uddannelsesniveau, større indtægter, bedre levefod og ikke mindst en tro på egne kræfter og ressourcer, således at effekten rækker langt udover det lokale projektområde, og kooperativet kan være fortaler for retten til at organisere sig og stille krav om en indsats fra såvel de centrale som lokale myndigheder.Netop det sidste er helt afgørende som et led i Danidas civilsamfundsstrategi, hvor det handler om at fokusere på individets samfundsrettigheder og dermed stille helt naturlige krav om ens universelle rettigheder som borger i ethvert samfund Vi vil i PUGAD følge dette projekt meget tæt og løbende holde alle interesserede orienteret om udviklingen på hjemmesiden.Vi håber du vil tage et kig nu og da og vi modtager meget gerne gode råd om den fortsatte udvikling i projektet.
Fiskerikooperativ i Villareal
Nestor Zamora er 47 år og Juanito Rado er 35 år. De bor begge nær havet i landsbyen Villareal på øen Samar, der kan karakteriseres som et af de mest negligerede områder på Fillippinerne, hvad angår infrastruktur og udvikling.Nestor og Juanito har fisket næsten hele deres liv og med en uddannelse svarende til 6. klasse er krabbefiskeriet deres eneste indtægt og levevej. De fisker ca. 2 kg. krabber pr.dag og når alt er gjort op, har de en daglig indkomst svarende til 11 kr., som skal forsørge dem og deres koner og børnI samarbejde med PUGAD har Carlos og Simon samt ca. 70 andre fiskere oprettet et fiskeri kooperativ i håb om at bedre livsvilkårerne for dem og deres familier. Kooperativet skal lære fiskerne at organisere sig og arbejde sammen for bedre arbejdsvilkår og livskvalitet. På længere sigt skal fiskeri kooperativet fungere selvstændigt også efter projektperioden er afsluttet.På nuværende har fiskerne selv investeret to dagslønninger, svarende til 22 kr., i kooperativet til oprettelse af kooperativets kontor, der allerede er blevet indviet til deres generalforsamling.Baggrund og formål for projektet:Tre små fiskerlandsbyer bestående af ca. 60 familier deltager i PUGADs projekt om et fiskeri kooperativ. Hovedproblemet for de marginaliserede fiskere er ekstrem fattigdom og at de udnyttes af mellem mænd ved salg af deres krabbefangst. Samtidigt er fiskerne socialt demoraliserede og dårligt uddannet.Hovedformålet med projektet er at igangsætte en bæredygtig udvikling, så fiskerne kan forøge deres indkomst og ændre på deres nuværende levevilkår. Fiskerne er klar over, at ændringen skal komme fra dem selv, men der er ingen muligheder for lokal financiering eller moralsk støtte. Derfor er PUGAD gået ind i samarbejdet om et fiskeri kooperativ med de 3 fisker landsbyer.Gennem et kooperativ med eget udstyr, organisatorisk kapacitet og uddannelse kan der skabes et højere indtægtsniveau og ikke mindst en tro på egne kræfter og ressourcer.Projektets målsætninger:
- At sikre kooperativet bedre levestandarder gennem bedre organisering, nye fangsmetoder, bedre redskaber og kendskab til markedsføring.
- At sikre større indflydelse og ligestilling til kvinderne gennem introduktion til alternative indkomstkilder.
- At styrke kooperativets kapacitet og ejerskab.
Kvinder der rykker:Mottoet for kvindernes deltagelse i kooperativet er ”deltagelse på lige fod”. Langt de fleste af kvinderne har en uddannelse, der svarer til 5. klasse og indtager en traditionel kvinderolle som hjemmegående. I modsætning hertil har kvinderne i kooperativet ønsket at opnå en selvstændig og uafhængig forsørgerrolle, hvilket det også er lykkedes at få mændene til at acceptere.
